Oppe i slottet lød der en gevaldig kamplarm og fra mange sidder lød det velkendte NAK-råb – Stop eller vi skyder, men der var ingen der stoppede, for sortnisserne var ikke til sinds at overgive sig uden kamp.
N stod stille et øjeblik og bemærkede at hans makker gjorde det samme, som lyttede hun til hvor det var vigtigst at gå hen
”Hvis du vil se din mor igen skal du bare komme over til mig” Nisse-Signe stod midt på den lille bro og kigge forskræmt på sortnissernes leder der forsøgte at få hende over til sig
”Du lyver” skreg hun tilbage ”Hun er slet ikke over hos dig og du vil bare have mig til alt muligt mærkeligt”
”gudskelov” udbrød N hun har ikke taget skade.
”Silent Night” smilede og pegede på over på den anden side af broen, hvor Nisse-Marie blev holdt fast i sortnissens jerngreb. ”nej hendes syn er ikke blevet bedre, men hendes mor ser ikke ud til at have det godt” hun pegede over på sortnissernes leder der pressede en stav i ryggen af Nisse-Marie. Og næsten samtidig med at de så det sendte han en kraft stråle ind i Nisse-Marie så hun skreg højt.
”Du kan ikke se hende” skreg Sortnissen ”men du kan høre hende og hun får det ikke bedre af at du ikke kommer over til mig nu” brølede sortnissernes leder
”Nisse-Signe så et øjeblik ud til at ville falde i dybet, men så var det som om en kæmpe flagermus svævede ud fra slottes mørke loft og blev til en sort skikkelse ved siden af hende. ”Gå over til din far” sagde skikkelsen som pegede over på den modsatte side af broen hvor N stod med en udstrakt hånd.
”men du har selv sagt at man skal holde i hånden” hulkede Nisse-Signe
”det er ganske rigtigt min pige” svarede hun ”N giver du Nisse-sige en hånd” råbte hun medens hun vendte sig mod sortnissernes leder. ”Nu er det os to smilede den sorte skikkelse” og gled med en elegant bevægelse hen over broen
”Stop en halv er du ligeså blind som nissepigen, kan du ikke se at jeg har hendes moder, - hvis du kommer et skridt nærmere så gå det ud over hende” skreg Sortnissen, da den sorte skikkelse ikke synes at stoppe.
”rager mig en papnisse” grinede den sorte skikkelse højt så man kunne se hendes blodige tænder, der vidnede om at hun for ikke så længe siden havde flænset et par sortnisser. – Luften sitrede af frygt – Frygten for det uundgåelige blandet med kamplarmen og Nisse-Signes angstfyldte skrig langsom begyndte at bevæge sig i retning af N.
Sortnissen så det og det var tydeligt at han besluttede sig for at sælge sit liv så dyrt som muligt, men lige før han gjorde af med Nisse-Marie blev han ramt af en geværkolbe.
”Hvem sagde blind som en nisse-pige” råbte DAV og fulgte slaget op med en uppercut der sendte sortnissen hen ad gulvet ”Det her får du fordi du var så fej at angribe hospitalstropperne”
N sank noget – uden sin nøgle følte han sig ikke så sikker, som han plejede, så han trådt forsigtigt ud på broen og bevægede sig langsomt hen til Nisse-Signe, som øjeblikkeligt klamrede sig til ham. ”vi skal holde i hånd” sagde hun – længere kom hun ikke for så mistede de fodfæstet og N mærkede hvordan de svævede i frit fald mod slottes hårde gulv – Havde han dog blot haft sin nøgle! – og så var det som om de stødte mod et flyvende tæppe – Han så sig panisk om og mærkede det kraftige pulsslag bag de sorte åre i flagermusens kæmpe vinger og så landede de med et brag på gulvet.
N rejste sig fortumlet og knugede Nisse-Signe ind til sig idet han bemærkede de ikke var de eneste der var faldet ned fra broen højt oppe over dem havde DAV trængt sortnissen ud på broen og med en kæmpe økse hakket forbindelsen over så bro og sortnisse nu var på vej mod dybet.
”Det der gør jeg altså ikke for ham” smilede den sorte skikkelse ved deres side. N så op på hende og smilede i det han trykkede dem begge ind til sig.
”Nå så klarede du det igen” N vendte sig og så ind i sværdnissens glade øjne
”Ikke mig, hun klarede det” sagde han og pegede på den sorte skikkelse, der stod og talte med DAV og Nisse-Marie
”det var faktisk også det jeg mente. Hun har en fantastisk hørelse og kan følge med i flere samtaler på en gang, men hun bryder sig ikke meget om ros” Grinede den gamle
”hvad ved du om det” sagde den sorte skikkelse og vendte sig med den gamle nisse
”Hvad er der blevet af Nisse-Signe” fortsatte han uanfægtet for ligesom at tale om noget andet
”Hun er sendt hjem med hospitalstropperne og Masi har arrangeret det således at hun kan holde jul hos DAV og Nisse-Marie i år, selvom hun ikke er gammel nok til at kunne se dem rigtigt” forklarede N
”Og så skal du være alene hele juleaften” grinede den gamle
”Nogen skal jo rydde op efter det her” N så uforstående ud ” og det får han god hjælp til af mig og mine drenge”, smilede den sorte skikkelse, som pegede på et par store nissedrenge der gik og ryddede op i murbrokkerne
Sværdnissen kiggede sig omkring og sukkede. – Sikken en jul at gi nogle nissebørn tænkte han
”det skal du ikke blande dig i” hviskede den sorte skikkelse. ”N har lovet at lave hans julespecialitet - and a la surprise til os og det vil vi nyde, men lige nu skal vi have fundet et par ting ikke også N” grinede hun og bed ham kærligt i hans øre.
N var træt da han første juledag kom hjem til sit hus. – Det var sent og Nisse-Signe stod i døren og var klar til at komme i seng.
”Var det en hyggelig juleaften med Mor og DAV, ja pludrede hun, det var rigtig hyggeligt, men det var ikke som når vi holder jul her i Nisselandet, der var ligesom noget der manglede”
”hvad var det?” ville N vide
”din far vil bare vide, at du savnede ham” sagde den sorte skikkelse som var dukket op lige bag N
”jeg har savnet jer begge to” smilede Nisse-Signe ”men hvad med din jul, var den også ensom i år?
”Nej” smilede den sorte skikkelse – jeg tror at efter at jeg har mødt jer to er der ikke nogen der fremover vil kalde mig for den ensomme jul. Hun gav Nisse-Signe et kys på panden og sagde ” jeg tror det er ved at være ved tiden, at du skal i seng.”
Nisse-Signe så glad op på hende ”kan vi ikke godt holde jul engang til i morgen?”
”Jo men så skal du også børste dine tænder” Naturligvis grinede Nisse-Signe ” og ved du hvad?”
”Næ”
”Du ligner næsten ikke en vampyr i aften” sagde Nisse-Signe medens hun satte tandpasta på børsten
”det er nok fordi det er jul så ligner jeg for det meste en nisse og så kunne det jo også være fordi jeg har fundet dig og din far” smilede den sorte skikkelse
”Fortæl den lange version om menneskedrengen” sagde Nisse-Signe da hun endelig lå i sin seng kiggede hun op på N
”Nå ja pyt” svarede N ”du har jo lige aftalt at vi også holder jul i morgen, så aften før ekstrajuleaften kan man godt nyde lidt mere og ved du for resten hvem der kommer?”
”Nej” Nisse-Signe rystede på hovedet
”Anne-Margrethes drenge og familien Madsen” svarede N
”Anne-Margrethe er det hendes rigtige navn” ville Nisse Signe vide
N nikkede
”Jeg synes Silent Night passer bedre på hende”
”Det er jeg enig med dig, men jeg tror nu hun er glad for at blive kaldt Anne-Margrethe eller bare AM” fortsatte N
”AM er nok ligesom bedre, hvis jeg skal fortælle nogen om hende” grinede Nisse-Signe og gabte medens hun kiggede ud på stjerne natten og lyttede til hendes fars fortælling om menneskedrengen der blev nisseagent og gik så meget slemt igennem.
